Vi skal gøre op med en af de mest grundlæggende regler for
regnestykket om vores påvirkning af klimaet: Afbrænding af
biomasse er langt fra altid så CO2-neutral, som vi bilder os ind,
og det gælder i særdeleshed træpiller.
Biomasse udleder 150% mere Co2 end kul eller olie, men allerværst er nok den områdenære forurening med spredning af Skimmelsvamp og de meget giftige
ENDOTOXIN´s
Sådan lyder konklusionen på et notat fra en videnskabelig
komité under Det Europæiske Miljøagentur. Notatet udgør
hovedgrundlaget for en ny rapport fra den grønne tænketank
Concito, som taler dunder mod ukritisk at futte biomasse af.
Den tidligere formand for Concito, den radikale klima-, energi-
og bygningsminister Martin Lidegaard, præsenterede ellers i dag,
fredag, sit og regeringens bud på en ny energipolitik. Den indebærer,
at afbrændingen af biomasse, først og fremmest træpiller, på
kraftværkerne, bliver fordoblet frem mod 2020.
Fundamental fejl at kalde biomasse CO2-neutral
De danske kraftværker importerer træpiller fra Østeuropa og
Canada, der umiddelbart kan fyres ind i ovnene som en
tilsyneladende klimavenlig erstatning for kul.
Men beregningen af, hvad træfyringen betyder for klimaet, er
ganske enkelt forsimplede og forkerte, konkluderer miljøagenturet.
Årsagen er, at de ikke tager hensyn til alle konsekvenser af
at udnytte træ og anden biomasse til energi.
'Den fundamentale fejl er, at metoderne ikke indregner, hvad
det areal, som biomassen bliver dyrket på, ville generere, hvis
det ikke blev brugt til biomasse,' skriver forskerne i miljøagenturet.
De fortsætter med et eksempel:
'Skove i hele verden, men særligt på den nordlige halvkugle,
akkumulerer biomasse og kulstof på flere måder, og denne tilvækst
absorberer kulstof fra atmosfæren. Nogle estimater af potentialet
for bioenergi antager, at biomasse reducerer udledningen af
drivhusgasser, så længe den kun høster skovens nettotilvækst
og lader skovens kulstoflager være. Men det ignorerer den ekstra
kulstoflagring, som ville finde sted, hvis ikke træet blev fældet
til bioenergi.'
'Derfor betyder bæredygtigt skovbrug i traditionel forstand
ikke nødvendigvis, at bioenergi produceret fra skove er
CO2-neutralt,' konkluderer miljøagenturet.
Hvor og hvordan produceres de fødevarer, som energiafgrøder
fortrænger?
Samme problematik gør sig gældende for marker med biomasse.
Det kan f.eks. være fødevarer som korn eller majs, der bliver
til biobrændstof til biler, eller det kan være energiafgrøder
som pil.
'Hvis afgrøderne bliver erstattet et andet sted, så er
konsekvenserne for drivhusgasser afhængige af, hvordan det sker,'
fremhæver forskerne.
Hvis der tidligere groede fødevarer på marken, vil der højst
sandsynligt blive dyrket fødevarer på en tilsvarende mark et
andet sted i verden i stedet. Så er det nødvendigt at beregne,
hvad der var på en mark i forvejen, og hvordan den nye fødevareproduktion
påvirker CO2-indholdet i atmosfæren.
Generelt mener Miljøagenturet ikke, at det er en god idé at
erstatte traditionelle afgrøder, der føder verdens befolkning,
med energiafgrøder, fordi det fører til stigende madpriser.
Træpiller topper listen over fejlberegninger
Forskerne konstaterer, at fejlberegningerne er udbredte, både
i FN-organer og for den sags skyld i EU og under
Kyoto-protokollen.
De nævner først og fremmest tre typer af biomasse, hvor
fejlberegningerne har som konsekvens, at de undervurderer, hvor
meget CO2 der slipper ud i atmosfæren.
Øverst på fejllisten står at konvertere skove, som oplagrer
kulstof, til energiafgrøder.
Dernæst følger at fælde træer for at fyre dem ind i kraftværkerne,
sådan som det i stigende grad er tilfældet herhjemme. Fejlen
opstår vel at mærke, selv om skovene bliver genplantet.
Nummer tre på listen er at dyrke energiafgrøder på fed
landbrugsmuld.
Træpiller giver højere CO2-udslip end kul
Concito bygger i sin rapport videre på konklusionerne fra miljøagenturet
ved at henvise til et af de få studier, som ifølge den grønne tænketank
er gennemført af klimakonsekvensen ved at brænde træpiller af.
Det stemmer fra Canada og dækkede et areal lidt større end
Danmark.
Forskerne konkluderede, at hvis træet er fældet alene for at
producere træpiller, så ville det de første 38 år af sådan en
produktion føre til højere CO2-udslip end ved at fortsætte med
den ellers så forhadte kulfyring. Det gælder vel at mærke, selv
om træerne bliver genplantet. Årsagen er, at træerne er mange
år om at vokse op og suge lige så meget kulstof ud af atmosfæren
som de gamle træer, der blev ofre for motorsavene.
Hvis træpillerne bliver presset af f.eks. savsmuld fra møbelindustrien,
så udleder de stadig mere CO2 end kul de første 16 år.
Benzin er mere miljørigtigt end træ-ethanol i mindst 100 år
Skulle nogen få den tanke at producere bioethanol af træet, så
skal det i hvert fald ikke være for klimaets skyld. For i mindst
100 år vil den produktion slippe mere CO2 løs i atmosfæren end
at fortsætte med hælde benzin i tanken.
»Undersøgelsen viser, at selv ved brug af restprodukter er
der en ret lang tidsperiode, hvor den samlede CO2-udledning vil
stige, og ved brug af primær træ vil tidsperioden være så
lang, at bioenergi af denne type ikke vil være i stand til at
opfylde de reduktionskrav, vi har for 2050,« konkluderer Concito.
'Man kan i teorien som køber af træpiller forlange, at de træpiller
eller den bioethanol, man køber, alene må være lavet af
restprodukter. Men på verdensmarkedet vil en samlet større
efterspørgsel efter træpiller reelt indebære, at træpiller vil
blive lavet af primær træ med kun en lille andel af
restprodukter, da mængden af restprodukter rent fysisk er
marginal i forhold til den potentielle mængde fra primært træ,'
skriver tænketanken.
Bedre, men stadig forsimplet, regnestykke for halm
Regnestykket er naturligvis generelt meget bedre for halm, som
gror på blot et enkelt år, og som er et biprodukt af det korn,
som landmændene tjener penge på. Men ikke engang for halm er
regnestykket simpelt, mener Concito.
'Dels er de lerede danske jorde begyndt at vise tegn på mangel
på organisk stof pga. vedvarende fjernelse af halm fra markerne,
dels har halm, der nedpløjes, en kulstofakkumulerende og gødningsmæssig
effekt, og endelig udnyttes en ret stor del af halmen allerede til
kraftværker og foder.'
'Fjernes halmen fra kraftværkerne for at bruge den til anden
bioenergi vil kraftværkerne givet i stedet fyre med træpiller,
og dermed vil den samlede udledning af CO2 potentielt kunne øges
frem mod år 2050. Omvendt vil en merproduktion af halm gennem
anvendelse af sorter med længere strå og samme mængde korn
kunne betragtes som tilnærmelsesvis CO2-neutral,' konkluderer
rapporten.
Dokumentation
Vurdering
fra Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité
Concitos
rapport
Læs lid mere og forstå grundstofernes cyklus specielt Grundstof nummer 6 kulstof (C) er grundbyggestenen i alt levende, som vi kender.