2019 blev et godt år for Øresundsakvariet i Helsingør.
|
De sejlende safarier er populære hos Øresundsakvariet, der vil tilbyde endnu flere i 2020, særligt i sommermånederne. |
Knap 43.000 besøgende gik i 2019 ind på Øresundsakvariet for at opleve Øresunds dyreliv helt tæt på, og det er en stigning på mere end 3500 gæster sammenlignet med 2018. Dette på trods af at akvariet holdt lukket hele januar og en uge ind i februar 2019 på grund af modernisering,
Samtidig blev juli måned den bedst besøgte juli siden 2009, så året har ifølge akvariets chef vist, at investeringer i formidling, markedsføring og modernisering gør en forskel.
- Vi fik renoveret og moderniseret akvariet sidste år for mange millioner og fik også i den forbindelse ansat en dedikeret person til kommunikation og marketing, og formentlig er det disse tiltag, som har båret frugt, siger Jens Peder Jeppesen, akvariechef på Øresundsakvariet.
En af Øresundsakvariets kerneværdier er at formidle livet i Øresund, og det sker både i akvariets udstilling og udendørs ved Vandlaboratoriet på Nordhavnen, på stranden og på sundet, samt ved alle de arrangementer, som akvariet tilbyder gæsterne.
Herunder marsvine-, tun- og havfuglesafariture med båd på Øresund, der i 2019 var tæt på at sætte rekord i antallet af gennemførte safariture med hele 69 offentlige og private safariture.
- Safariturene er meget populære og i juli og august har vi svært ved at følge med. Vi arbejder på at øge kapaciteten her i 2020, så vi kan sejle endnu flere ture på Øresund, og derved også give turister, der kommer lang vejs fra, en chance for at opleve Øresunds fantastiske dyreliv, siger akvariechef Jens Peder Jeppesen.
Akvariets skoletjeneste har også været velbesøgt i 2019 lyder det. Flere tusinder af skolebørn både i og uden for Helsingør Kommune har lært om Øresund og livet i havet.
Nye tiltag i 2020 lægger op til, at endnu flere elever kan lære om det unikke Øresund og naturen, der omgiver os. Blandt andet tilbyder de nu at komme ud og lave naturformidling på skoler og dagsinstitutioner eller i deres nærområder.
Derudover vil Øresundsakvariet i 2020 have øget fokus på beskyttelsen af Øresund
- Det er utroligt opløftende at se, at flere og flere mennesker interesserer sig for den natur, der omgiver os, og gerne vil passe godt på den. Derfor bliver et af vores fokus-områder i 2020 netop beskyttelse af havet generelt og Øresund specifikt, siger Jens Peder Jeppesen.
Blåfinnet
tun
- Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thynnus) er den største af
tunarterne og kan bliver over tre meter lang og veje op til cirka 700
kilo.
- Blåfinnet tun er en vandrefisk, som lever i store dele af
Atlanterhavet. Den har to kendte gydeområder i henholdsvis Den
Mexicanske Golf og Middelhavet.
- Historisk set var blåfinnet tun en vanlig gæst i skandinaviske
farvande og også genstand for et betydeligt fiskeri, før den
pludseligt forsvandt herfra for cirka 60 år siden. I de senere år er
den blåfinnede tun vendt tilbage til de skandinaviske farvande.
De store tun jager i stimer på mellem fem og 15 ved at presse deres byttedyr
op mod overfladen for på den måde at trænge dem op i en krog.
Det sker med en sådan fart, at det kan være svært at stoppe igen. Således
kan tunen nå en hastighed på mellem 60 og 80 kilometer i timen, når de
angriber.
Den store tun har været forsvundet fra de danske farvande i mere end 50 år.
Tunen var ellers meget normal i Danmark frem til midten af det 20. århundrede,
hvor den forsvandt. For nogle år siden begyndte fiskere og sejlere at spotte
stimer af kæmpestore fisk i Øresund igen til stor glæde for marinbiologer og
professorer på de danske universiteter.
Nu tyder det på, at bestanden af tun i Øresund har nået en sund størrelse.
- I mange år har der været meget strenge restriktioner overfor
erhvervsfiskeri efter tun i blandt andet Middelhavet. Det har forårsaget, at
de store tun er i stor vækst, og der er grund til tro, at bestanden fortsat
vil stige, hvis restriktionerne fortsætter. - Samtidig er Øresund et oplagt
sted for tun at søge hen, når det skal finde føde.
- Der er makrel og sild i Øresund. I kæmpemængder. Tunen elsker begge
dele. Og Øresund fungerer som en tragt, som silden og makrellen skal igennem.
Det er et oplagt fangststed, hvor tunen står som en ulv, parat til at slå
til,
Kæmpe turismepotentiale i et sundt Øresund
|
Flere og flere rejser efter naturoplevelser, og der er stor efterspørgsel på maritime aktiviteter som sejlture, fisketure, marsvinsafarier, fugleture og dykkerture,” |
Marsvinebestanden i Øresund er på 20 år mangedoblet. Der er 50-60 gange så
mange torsk som i Østersøen og Kattegat, – og i efteråret er luften fuld af
havfugle på jagt efter sild. Øresund er et lysende eksempel på, hvordan
verdens have kunne have set ud. Og det rummer et kæmpe turismepotentiale.
Men hvorfor står det så godt til med miljøet netop i Øresund?
Det er ifølge havbiolog og chef for Øresundsakvariet i Helsingør, Jens
Peder Jeppesen først og fremmest, fordi man i 1932 forbød trawlfiskeri i Øresund.
– Det har reddet havmiljøet i Øresund, og det betyder, at Øresund i dag
er et lysende eksempel på, hvordan havmiljøet andre steder kunne have set
ud,” siger han og understreger, at man, da man indførte forbuddet, slet ikke
havde miljøet i tankerne.
– Forbuddet var primært af hensyn til skibsfarten, men også for at
tilgodese garnfiskerne ned mod København. Det har så haft den store
sidegevinst, at man har undgået maltraktering af havbunden. For når man
bundtrawler eller skraber bunden, ødelægger man grundlaget for livet på
bunden og dermed i resten af vandsøjlen.
Stime af kæmpetun overraskede
safarigæster på fuglejagt i Øresund
|
Den blåfinnede tun svømmer tilbage til Danmark. |
Stimer af kæmpefisk har i stigende grad Skagen om styrbord. Den blåfinnede
tun er efter årtiers fravær i stor stil vendt tilbage for at jage sildefisk og
makreller i de indre danske farvande - og for selv at blive jaget. Engang havde
det danske tunfiskeri i Øresund internationalt format blandt sportsfiskere.
Tunen har ry for at være havets svar på savannens gepard, der kan indhente
sit bytte for enden af en hæsblæsende sprint. Den har munden fuld af
sylespidse tænder, der kan holde fast i en sild, der kæmper for at søge
sikkerhed i stimen.
Og så har den en evne til holde kroppen varm og hovedet koldt, når den
jager.
Nu er den blåfinnede tun tilbage i de danske farvande efter et halvt århundredes
fravær. For få år siden kom de første danske dryp af tun som et fisketegn på,
at noget større kunne være på vej.
Og varslet blev til virkelighed. De seneste sensomre har stimer af blåfinnede
tun bevæget sig mod de danske kyster, og med Skagen om styrbord er kæmpefiskene
i august-september svømmet ind i Kattegat for at jage i efterårsmånederne.