Grønland kan levere CO2 emissionsfri energi og samtlige resaurcer der i den nuværende krise står på mangellisten.

Guld - Kobber/superledere - CO2 emissionsfri energi, EL og alle Power to X produkter, Uran - Thorium - Kisel - Nikkel - Malm - Platin - Diamanter. mfl.

Stabile katabatiske faldvinde løber fra indlandsisens relative flade top i 3000 m. højde og ca. 250 - 300 km ned mod kysten.

Der er mangel på disse mineraler og Kina blokerer for en del, specielt Superledere/kobber fordi Xi Jinping i dag sidder på mange store kobberminer i Afrika med en samlet produktion ca. 485,000ton kobber årligt, samt Grønland´s samlede produktion af kobber ca. 14.800ton årligt (kan øges til over 60.000ton årligt)

Vindturbiner i Katabatiske vindtunler

Kraterstrukturen sydøst for Maniitsoq i Vest - Grønland (ved Thule og Humboldt Gletcher, Black Angel Mtn.) blev opdaget i 2009. Strukturen er opstået ved et gigantisk meteoritnedslag for 3 Mia. år siden i et tektonisk aktivt miljø, præget af litosfæreplader, der nærmer sig hinanden. Som klimadebatør vil videoen her være nyttig: the-arctic-ice-sheat

Se kort over Grønlands mineralforekomster
Geologisk set befinder kraterstrukturen sig i Fiskefjord-blokken i det Nordatlantiske kraton (den stabile del af kontinentet), som udgør størsteparten af det sydlige Grønland. 

Selve området ved Maniitsoq består af granitiske og vulkanske bjergarter, som er omdannet under høje tryk og temperaturer omkring 25 km under jordoverfladen. 

Fiskefjord-blokken menes at indeholde store mængder Guld som er set ved tre andre kendte meteornedslag

Kraterstrukturen repræsenterer en helt speciel værtstype for mulige mineraliseringsprocesser i den dybe jordskorpe, som p.t. ikke kendes fra noget andet sted i verden

Katapatiske vinde Østgrønland

Bingham Canyon Open Pit Copper Mine Salt Lace City Utah i USA. er verdens største og producerer 159,400ton kobber årligt, (udtømt i 2025)
Chile har verdens anden største Copper mine (72% privatejet)

Danmark har mulighed for minedrift og udvinding af Kobber til superledere i Grønland (som Kina også har vist interesse for)

Danmark´s statsminister er netop (i Nato regi) inviteret på officielt besøg i USA (til en kammeratlig samtale med "Biden" omkring Grønland) - her kunne det være interessant at vide hvad "Hr. Biden" mener i forhold "Kina´s" store interesse for Grønland´s mange mineraler.? - Kunne et samarbejde om et Power To X infrastruktur netværk over Svalbard - Grønland - Thulebasen - Alaska - Canada og USA være interessant med det Danske formål, at udnytte det enorme potentiale i de Katabatiske faldvinde til Power to X produkter - specielt Brint og Ammoniak til bunkering af Mærsk´s nye sejlrute til Asien gennem Barentshavet. (foreløbig har Mærsk bestilt 12 nye super-containerskibe der sejler på CO2 emissionsfri Brint og Ammoniak.)

Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er en kæmpe opgave, der vil vende op og ned på, ikke bare vores, men hele det globale verdenssamfund. (ressourcerne bliver pludselig tilgængelige eller utilgængelige i modsatte dele af verden)

Piteraq områder

Grønland´s Katabatiske vinde kan levere 5 - 6 gange Danmark´s energibehov
Det katabatiske vindmønster regnes for en af Grønlands egne vinde.
Katabatisk betyder nedadrettet, og bevægelsen forløber fra den højtliggende centrale del af Ind-landsisen og ud mod randen og kysten, men afviger en smule til højre under indflydelse af Coriolis-kraften.
Den katabatiske vind drives af den afkølede – og derfor tungere – luft, som er i kontakt med Indlandsisens overflade, og som derfor siver ud mod randen fra Indlandsisens højeste punkt.
Den katabatiske vind når sit maksimum om vinteren, men den har tillige en døgnvariation, som mærkbart påvirker vinden i sommerhalvåret.

Midt på indlandsisen i 3000 m højde kan der være lange perioder uden væsentlig vind og nedbør men under ekstreme kuldegrader, den knastørre kolde luft er tung og siver derfor ud mod kysten fra Indlandsisens højeste punkt..
På den sydøstlige kyst har Grønland de kraftigste "Katabatiske faldvinde" påvirket af extrem kulde over indlandsisen i 3000 m. højde, over en strækning på 200 - 250km til kysten og Angmagssalik - Tasilack hvor kulden "blæser" til varmere temperaturer ved kysten.
Når denne forstærkes, kan det blive til ekstremt kraftige vinde som benævnes "Piteraq"

Tasiilaq oplever Piteraq årligt, men tilbage i 1970 oplevede Tasiilaq vindstyrker helt op til 90 m/s i forbindelse med en kraftig Piteraq. Det er næsten tre gange så meget som grænsen til orkan, og det medførte omfattende ødelæggelser i byen.

Nowhere else in the world is there a stable cold and smooth ice plateau at an altitude of 2-3000 meters with stable katabatic downwinds that extend 2-300 km down towards the coastline. _

Ingen af de vindmøller vi benytter i Danmark er robuste nok til en kraftig "Piteraq", men med en vertikal vindturbe kan de vitale dele beskyttes i grundfjeldet ved underjordiske generator og relæstation. - Turbineblade kan hæves eller beskyttes af hensyn til vilt og dyrelivet.

Katabatiske vinde kan suse ned ad bjergsider fra Indlandsisen´s højereliggende kappe med orkanstyrke, men de fleste er ikke så intense, (18 - 20 km/t) eller mindre.

Højden af Indlandsisen´s iskappe bringer enorm gravitationsenergi i spil. De helt store vertikale vindturbineparker kan koncentrers i begrænsede områder i de kystnære dale.
Her blæser vinden langt over orkanstyrke og når omkring 300 km/t (190 mph). (I Grønland kaldes disse vinde for piteraq)

Der kan overalt langs Grønlands kyst findes områder med fremskudt/blotlagt grundfjeld som er velegnet til vindturbineparker.

Mulig robust Fald-vindturbine der ved strategisk plasering (som dæmningsfald) for lavere liggende Kold luft der ved en nedgående tunnel kan danne en "Piteraq on demand" - med vindkastigheder 3 X stormstyrke, over 250 kmh.

I nogle få områder af det kontinentale Antarktis skures sneen væk af kraften fra de katabatiske vinde, hvilket fører til "tørre dale" (eller "antarktiske oaser") som  "McMurdo Dry Valleys". Da de katabatiske vinde er faldende, har de en tendens til at have en lav relativ luftfugtighed, hvilket udtørrer området.  og holder vindturbinerne snefrie.

Andre regioner kan have en lignende Katabatiske vind, men med mindre effekt, hvilket fører til områder som genopfyldes af gletsjerstrøm fra Indlandsisen..

Et ubeboet område på over 1Mio. km2 kunne udlægges til vindturbiner. (UDEN NABOKLAGER)

Grønland kunne levere 5 - 6 gange Danmarks samlede energibehov (33,6 ktoe) | Opgjort i ktoe (Ton olieækvivalent) 

Når vi har så extreme variationer i vindstyrken vil der ofte være stor kapasitetsoverskud til Power To X produkter samt eksport og bunkering af Power To X produkter til de største skibe der sejler gennem Barentshavets nye sejlrute over Svalbard. (Amoniak - Brint - Gas - Methanol) - El og Power to X produkter kunne forsyne Europa via pipelines og udskibes / eksporteres via Barentshavet og pipelines via Alaska til USA.

LÆS OGSÅ : CO2 emissionsfri energi inden 2050 er en illution - MED MINDRE.