Kinesisk firma vil bygge tunnel mellem Danmark og Sverige

Det kinesiske firma har tætte forbindelser til det kinesiske styre.

Et stort kinesisk firma med tætte forbindelser til det kinesiske styre er interesseret i at anlægge en tunnelforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og har lavet en 35 sider lang teknisk udredning om planerne.  

Det fortæller Radio24syv.

Men både eksperter og politikere udtrykker bekymring over firmaets interesse i projektet, fordi tunnelforbindelsen vil være en del af Danmark kritiske infrastruktur, lyder vurderingen, og det kan det kinesiske styre udnytte politisk.

”Kina er ikke bleg for at bruge sin økonomiske indflydelse til at opnå sine politiske mål,” siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Luke Patey.

“Kina vil kunne sige til Danmark eller Sverige: ’Vi har investeret i jeres lande, vi har handelsaftaler, og kinesiske turister besøger jer, så vi håber, at I imødekommer vores synspunkter på disse områder. Ellers vil de økonomiske aktiviteter ophøre.’,” siger Luke Patey, der primært forsker i Kinas politiske, sociologiske og økonomiske indflydelse.

Projekt til 34 mia. kr.

Firmaet, der har udvist interesse for tunnelforbindelsen, hedder China Railway Tunnel Group, og i 2017 henvendte virksomheden sig til Region Skåne i Sverige, som herefter inviterede embedsmænd fra Helsingborg Kommune til et møde.

Herefter fulgte yderligere to møder mellem svenske embedsmænd og kinesiske repræsentanter, hvor tunnellen mellem Danmark og Sverige blev drøftet, og i marts 2018 afleverede China Railway Tunnel Group en 35 sider lang teknisk redegørelse om projektet til Helsingborg Kommune, som blev delt med Helsingør Kommune.

Heri foreslår firmaet at anlægge en ni kilometer lang togtunnel under vandet mellem Helsingør og Helsingborg samt en tunnel til biltrafik på 14-15 kilometer, der knyttes til Helsingørmotorvejen ved Snekkersten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har danske og svenske myndigheder vurderet, at projektet vil koste ca. 34 milliarder kroner, og tidsperspektivet er, at forbindelsen åbner omkring 2035.

Korruption hos moderselskab

China Railway Tunnel Group er et datterselskab af China Railway Group, der ejes af den kinesiske stat, og i 2014 vurderede Etikrådet i den norske oliefond, at China Railway Group skulle udelukkes fra fondens investeringer pga. korruption.

”China Railway Group har været tilknyttet grov korruption, bl.a. gennem betaling af bestikkelse til offentlige tjenestemænd i Kina for at sikre selskabet jernbanekontrakter. Modtagerne blev senere straffet i retssystemet og hos Kommunistpartiet. Ledelsen er nærmest uændret siden dengang og offentlig information om selskabets etiske retningslinjer indikerer store mangler,” fremgår det af fondens ekskludering af selskabet.

Korruption er dog ikke et særsyn i denne forbindelse, fastslår seniorforsker Luke Patey fra DIIS, men det faktum, at China Railway Tunnel Group er knyttet til et statsejet selskab betyder, at det kinesiske styre er involveret i de vigtige beslutninger.

”Det er virksomheden selv, der træffer de daglige beslutninger, men fordi ledelsen udpeges af kommunistpartiet, tager det kun et opkald fra det kinesiske styre til selskabet for at fortælle, hvilke investeringer der foretages osv. Der er het klart en politisk kontrol,” siger Luke Patey.

Udenlandsk pres er skrækscenariet

Finansministeriet arbejder for tiden på et lovforslag, der skal give mulighed for at bremse udenlandske virksomheders opkøb af kritisk dansk infrastruktur som f.eks. havne, lufthavne, elnet eller mobilnet.

”Skrækscenariet er, at der er nogen, som køber dansk infrastruktur op med det formål at presse Danmark. Enten presse os til, at vi ikke må mene noget politisk, eller presse os til, at vi skal agere på en bestemt måde,” sagde finansminister Kristian Jensen til Politiken forleden.

Ministeriet har dog endnu ikke taget stilling til, om tunneller eller broer vil være en del af Danmarks kritiske infrastruktur, lyder det.

”Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til en konkret definition af begrebet ’kritisk infrastruktur’. Kritisk infrastruktur vil dog typisk bl.a. omfatte sektorer eller aktiver, som er centrale for opretholdelsen af samfundets fundamentale funktioner og regeringsførelse,” skriver ministeriet i en mail til Radio24syv.

Tunnel kan blive central i konflikt

Men en flere kilometer lang tunnel, der forbinder Danmark og Sverige, vil være en del af Danmarks kritiske infrastruktur, vurderer André Ken Jakobssen, postdoc. ved Center for Militære Studier.

”Både EU og NATO arbejder pga. et forhøjet kriseberedskab på et militært shengen-samarbejde, hvor man ser på, hvilke veje og broer, der kan bruges til tanks. Det handler om at kunne reagere hurtigt, hvis der opstår en konflikt, og tunneller vil være del af de overvejelser,” siger han og påpeger, at Kina og Rusland har et ”gryende militært samarbejde, som er svært at spå om.”

Og hvis der kommer en konflikt mellem Rusland og NATO, kan det få betydning, at det kinesiske styre har centrale informationer om tunnellen mellem Helsingør og Helsingborg, siger André Ken Jakobssen.

”I en krisesituation kunne man forestille sig, at der skulle flyttes tropper via denne her tunnel, og her kunne Rusland måske med hjælp fra Kina få adgang til plantegninger, informationer om strømforsyninger, og måske it-systemer, der kan styre brandslukning eller oversvømmelsesbeskyttelse. Det er spekulativt, men det er sådan nogle overvejelser, som myndighederne må håndtere,” siger han. 

Derfor mener Socialdemokraternes udenrigsrordfører Nick Hækkerup også, at det er helt afgørende, at Danmark har fuld kontrol over en evt. tunnelforbindelse.

”Vi skal ikke have kineserne til at eje kritisk dansk infrastruktur. Vi skal have fuld kontrol over det fra ende til anden. Vi har set rundt omkring i verden, at kineserne bruger det her til at sikre sig indflydelse på landenes politik, og opstår der en kritisk situation, så er det ikke rart, hvis vi ikke selv har styring over vores egen infrastruktur,” siger Nick Hækkerup.

China Railway Tunnel Group er ikke vendt tilbage på Radio24syvs henvendelser i sagen, og borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K), har ikke ønsket at kommentere sagen.