Klimadebatten ? - Ved vi overhovedet hvad vi taler om?
Klimadebatten er meget mere end bare for meget CO2 i atmosfæren
Der er mange usikkerheder, når det drejer sig om at forudsige konsekvenserne af at pille ved Jordens klima. Nogle ting ved vi med sikkerhed. Når vi udleder drivhusgasser i atmosfæren, vil koncen-trationen af CO2 i atmosfæren øges. Vi ved også med sikkerhed, at en større koncentration af drivhusgasser vil ændre Jordens varmebalance, og det betyder, at temperaturen begynder at stige.
Men herfra er der meget vi stadig ikke forstår og tingene bliver mere usikre. Hvor meget og hvor hurtigt vil klimaet ændre sig? Vil det gå jævnt eller vil der ske uventede spring?
En af de vigtigste årsager til usikkerhederne er de mange såkaldte feedback- eller tilbagekoblings-mekanismer, som i 4,5 Mia. år har styreret Jordens klima.
Når klimaet begynder at blive varmere, påvirker det mange faktorer, som igen virker tilbage på klimaet. Det gælder eksempelvis snedækket, - vegetationen, - indholdet af vanddamp i atmosfæren og dermed skydækket.
Alle disse faktorer kan have enten en negativ eller en positiv tilbagekobling på den hastighed, som atmosfæren opvarmes med.
En negativ tilbagekobling betyder, at opvarmningen hæmmes eller går helt i stå.
Det kan være fordi, det lavtliggende skydække øges på grund af mere vanddamp i atmosfæren, og da skyerne dækker for Solen, vil jord- eller havoverfladen afkøles.
En positiv tilbage-kobling betyder, at opvarmningen bliver forstærket. Det kan ske, hvis opvarmningen betyder et mindre snedække. Da sne reflekterer Solens stråler, vil et mindre snedække betyde, at der optages mere varme i jorden, og opvarmningen vil forstærkes. Omvendt betyder varmere klima en kraftigere vegetation der optager og binder CO2 inden det når ud i atmosfæren og ved fotosyntese frigør ilt - opvarmningen hæmmes.
 |
Disse tilbagekoblingsmekanismer kan altså have en stor betydning for, hvor meget og hvor hurtigt en øget koncentrationen af drivhusgasser/Co2 i atmosfæren vil påvirke klimaet. Hvis de positive tilbage-koblingsmekanismer bliver så stærke, at den globale opvarmning vil fortsætte, på trods af at vi holder op med at udlede drivhusgasser i atmosfæren. Kunne det tyde på at kulstofkredsløbet er forstyrret.
Dette kunne være fordi vi prooducerer for meget plastic der lander i naturen og forstyrer - hæmmer den "forrådnelsesproces" der indgår i det kredsløb der via fotosyntesen beriger kloden med ilt og det kulstof der er betingelsen for alt levende på jorden..
Hvis vi kan tale om en forstyrrelse af kulstofkredsløbet, vil det være en pludselig ændring som eksempelvis store vulkanudbrud - - - omfattende skovbrande på flere continenter samtidig, eller en systematisk nedbrydning af, eller mangel på den biomasse som igen indgår i fotocyntesen og kulstofkredsløbet (her kunne vi måske få en løbsk feedback)
Hvis de negative tilbage-koblingsmekanismer i stedet bliver så stærke, at den globale opvarmning vil stopper, kunne det tyde på at klimaforandringerne på trods af at vi stadig udleder Co2 til atmosfæren, ikke er så hysterisk menneskeskabte.
Der hvor vi ved at vi får en løbsk feedback er når vi i misforstået "miljøvenlighed" afbrænder biomasse og dermed "skræller" jordens overflade for skov der giver livsbetinget ilt og optager den CO2 vi udleder og dermed i bogstaveligste forstand "kvæler" vækstbetingelsen for alt organisk og alt liv på jorden. (Den kendte molbohistorie: "Vi saver den gren over vi selv sidder på" ved at bruge FLIS og Biomasse til opvarmning og i vores kraftvarmeværker.)
Grundstof nummer 6 i det periodiske system er kulstof (C). Kulstof er grundbyggestenen i alt organisk stof – i alt levende, som vi kender det.
Ude i det store verdensrum spiller kulstof ikke nær samme rolle som her på Jorden, hvor kulstof indbygges i alt levende – startende med fotosyntesen, hvor der ud fra vand og kuldioxid dannes organisk stof og ilt.
Jeg ber læseren bemærke!
Det lyder helt nonsens, ikke desto mindre er det fakta.
Atomvægt for kulstof (C) er 14;
Atomvægt for ilt (O) er 16;
Molekylvægt for CO2 er 14 + 2 * 16 = 46, dvs. at ét kg kulstof ved fuldstændig forbrænding omdannes til 46/14 kg CO2 ~ 3 1/3 kg CO2!
Det meste af Jordens kulstof eller ca. 65.500 milliarder ton - opbevares i klipper sten og cement. Resten er i havet, atmosfæren, planter, jord og fossile brændstoffer.
 |
Rivers carry calcium ions—the result of chemical weathering of rocks—into the ocean, where they react with carbonate dissolved in the water. The product of that reaction, calcium carbonate, is then deposited onto the ocean floor, where it becomes limestone.  |
Bevægelsen af kulstof fra atmosfæren til litosfæren (klipper) begynder med regn. Atmosfærisk kulstof kombineres med vand for at danne en svag syre - kulsyre - der falder til overfladen i regn. Syren opløser sten - en proces kaldet kemisk forvitring - og frigiver calcium, magnesium, kalium eller natriumioner. Floder bærer ioner til havet.
Der er to veje i den naturlige kulstofcyklus:
Den langsomme
kulstofcyklus: sker Gennem en række kemiske reaktioner og tektonisk aktivitet. Ved den langsomme transformation tager kulstof mellem 100-200 millioner år at bevæge sig mellem klipper, jord, hav og atmosfæren.
Den hurtige
kulstofcyklus: Planter og planteplankton er de vigtigste komponenter i den hurtige kulstofcyklus. Planteplankton (mikroskopiske organismer i havet) og planter tager kuldioxid fra atmosfæren ved at absorbere det i deres celler. Ved hjælp af energi fra solen kombinerer både planter og plankton kuldioxid (CO2) og vand til dannelse af sukker (CH2O) og ilt. Den kemiske reaktion ser sådan ud: CO2 + H2O + energy = CH2O + O2 (90 - 150år)
Mens elementer inden for den langsomme kulstofcyklus tager hundreder af millioner af år, sker bevægelserne inden for den hurtige kulstofcyklus inden for organismers levetid.
Det er den hurtige kulstofcyklus der forsyner alt levende på jorden med ilt og kulstof 6, - Når vi efbrænder Flis og Biomasse i vores kraftvarmeværker, fjerner vi betingelsen for dannelsen af den vigtigste bestanddel i alt levende på jorden (vi kvæler os selv)
Bindingerne via Photosynthesen i biospheren (skov - vegetation og biomasse) indeholder meget energi. Når kæden brydes, frigives den lagrede energi. Denne energi gør kulstofmolekyler til en fremragende brændstofkilde til alt organisk og levende på jorden.
Under fotosyntesen optager planter kuldioxid og sollys for at skabe brændstof - glukose og andre sukkerarter - til opbygning af plantestrukturer. Denne proces danner grundlaget for den hurtige (biologiske) carboncyklus.
I klimadebatten er det derfor vigtigt at der opnåes forståelse for at biomasse er en afgørende faktor i "Den hurtige kulstofcyklus" og når vi skræller jorden for, og afbrænder flis og biomasse i vores kraftvarmeværker, kan det sidestilles med at
"vi piller motoren ud af den hurtige kulstofkonverter", mekanismen går i stå og alt liv på jorden uddør i Mio. af år indtil
der via Photosynthesen og "den langsomme kulstofcyklus" igen oparbejdes nok biomasse til
at skaffe den livsbetingende ilt og kulstof 6 så mennesket igen kan opstå af den plankton (der har overlevet på havets bund) hvorfra alt levende i sin tid er opstået.
 |
The geological carbon cycle. The natural regulation of atmospheric CO2implies different carbon reservoirs playing roles ondifferent time scales. Ocean and biomass reservoirs play a role at time scales lower than a couple of thousand years. At longer(geological) time scales, carbonate weathering is balanced by carbonate precipitation in the ocean, but the volcanic input of CO2 to the atmosphere is only compensated by the weathering of Ca-Mg silicate minerals in soils (CaSiO3+ CO2= CaCO3+SiO2). For each mol of C precipitated into carbonate, a mol of C is released to the atmosphere, and the net sequestration ofatmospheric carbon is 0.07 PgC/year. The organic sequestration in the form of fossil organic matter buried in sediments is thought to be compensated by the oxidation of ancient organic matter on land (not shown). New findings in the Himalaya lead to a new flux of CO2 degassing in mountain ranges and make mountains a locus of CO2production instead of CO2consumption. Fluxes in PgC/year or PtC/My.
|
Vi ved at ved rejsning af Himaleja for 50 Mio år siden, blev der frigivet enorme mængder Kulstof/Co2 ved brud og tektonisk aktivitet ved kontinenternes bevægelse og ikke mindst sammenstød.
Vi ved også der de seneste årtier har været flere jordskælv i oceanerne der har udløst tsunamier med efterfølgende enorme ødelæggelser.
Nu har vi konstateret en forøgelse af carbon dioxide/Co2 i atmosfæren og klimadebatten bryder ud i en hysterisk rus. - - - Vi ved at i den naturlige kulstofcyklus falder carbon dioxide til bunden af oceanerne og bindes til/omdannes til limsten. - - Når vi ved at der blev frigivet enorme mængder Co2 ved Himaleja´s rejsning for 50 Mio år
siden,? - - kunne man måske tvivle på om de klimaforandringer vi ser i dag er menneskeskabte,? - eller der ganske enkelt ved de senere års store jordskælv/tsunamier er skabt revner og forskydninger i havbunden (som består af den limsten Carbon dioxide er bundet i)
at udvaskning af CO2
herfra, - i mængder kan sidestilles med det der skete for 50 mio år siden, under Himaleya´s rejsning???
Når "lille Danmark" indgår klimaforlig og lovgiver på området skal vi også huske at hver enkelt af de mange skovbrande der (næsten årlig) forekommer i Californien - Australien og andre lande, udleder mere CO2 til atmosfæren end hele Danmark gør på et helt år, og tager vi et enkelt af de store vulkanudbrud, tager det Danmark snesevis af år for at nå det udledningsnevau. - - "lille Danmark" indgår verdens dyreste klimaforlig, men Danmark er reelt ganske ubetydelig i klimaspørgsmålet og det samlede CO2 udslip udgør mindre end de samlede elefantprutter i Indien.
Det er ganske vist: Til trods for at Kina opfører tre gange flere kulkraftværker
end USA, udleder Kinas kulkraftværker kun halvt så meget CO2 til atmosfæren fordi alle er opført i et bælte med utrolig meget skov og vegetation der binder CO2 inden den udledes til atmosfæren. - - Der findes masser af Kul i Alaska - Arktis - Svalbard, som er skabt af skov da polerne var varmere, kridttiden (for ca. 145 til 65 millioner år siden) -
Det ved man, men man ved ikke om de klimaforandringer vi ser nu, blot er den naturlige cyklus der har pågået i 4,5 Mia. år, eller det er menneskeskabte klimaforandringer.? -
 |
| Jordens bane om solen skifter for hver 100.000 år |
- om menneskeheden udleder for Meget CO2 til atmosfæren eller vi ganske enkelt producerer for meget plastic der forsinker naturens naturlige forrådnelsesproces og sætter den fotosyntese der skal omdanne kulstof til vækst i stå,
eller afbrænder vi bare så meget biomasse så skovarealer og tilvæksten ikke længere er tilstrækkelig til at producere den Ilt vi bruger og optage den CO2 vi udleder?
 |
| Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer |
Jordens hældning svinger mellem 22 og 24,5 grader i forhold til banen rundt om Solen. Denne cyklus varer cirka 41.000 år. Hældningen har stor betydning for styrken af de forskellige årstider. Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer. I øjeblikket hælder Jordens akse 23,5 grader og er faldende, hvilket giver mindre forskel på sommer og vinter over de næste mange tusinde år. - - er det bare det vi oplever ? - - Har vinteren 2019 været den varmeste nogensinde??
Jordens bane om solen skifter for hver 100.000 år mellem mere elliptisk form og en mere cirkulær form (med en større indstråling)
De seneste halve million års cykliske klimaændringers sammenhæng med Jordens bane viser, at solindfaldet er
hovedansvarlig for klimaændringer
Når alt kommer til en ende. så har Jorden/solsystemet eksisteret i over 4,5
Mia, år og menneskets eksistens på jorden kan vi datere 5000 år
tilbage. - Sæt det i relief og den tid vi har levet på jorden er kun et
ufatteligt kort "Blitz" - - - vi har kun forurenet med kul og olie i
et endnu kortere "blitz" - - er det realistisk at mene de
klimaændringer vi ser er menneskabte.? - - eller er det mere sandsynligt at de
små temperaturændringer vi ser, fremkomer ved de naturlige divagenser i hele
solsystemets kredsløb.?
Når vi ved at den hurtige kulstofcyklus forcerer Co2 på en tidshorisont af ca. 150 år og ved den langsomme transformation tager kulstof mellem 100 - 200 Millioner år om at omdanne den Co2 vi frigiver ved udbygning af vores infrastruktur - - tunnelboring her og der, natur - højde og vejregulering med stadig større maskiner, - cementproduktion og betonbyggeri, men allervigtigst og den største faktor der forstyrrer den langsomme kulstofcyklus er Vulkanudbrud - Jordskælv og de tektoniske brydninger mellem kontinenterne.
Er det så legitimt overhovedet at have en mening om klimaforandringer når menneskeheden kun har viden tilbage fra 1723 hvor Erasmus Montanus fandt ud af at Jorden er rund.? - af Ludvig Holberg i 1723: -"Og der udløses en større diskussion i byen da Erasmus udtaler at jorden er rund i stedet for flad, som man hidtil har troet. Med denne påstand om at jorden er rund sættes kristendommen i et andet lys, hvilket bondefolket forholder sig meget kritisk til."
Når vi ved at jorden har kredset om solen i mere en 4,5 Milliarder år og der i lige så lang tid har været klimaforandringer, der har været langt mere ekstreme end dem vi ser i dag. ja vi ved, eller vi burde vide og forvente de klimaforandringer vi i dag kan måle i forhold til jordens ellipseformede bane om solen og i forhold til de forandringer vi har beregnet os til for hver 100.000 år.
Når jeg så hører/læser alverdens hysteriske klimadebatter fra yderste venstre, over græsrødder til yderste højre, og alle kloge-åger der på mindre end en brøkdel af et BLITZ i forhold til jordens 4,5 Mia. års cyklus har gjort sig kloge og næsten kan beregne jordens menneskeskabte eruption er nært forestående og at vores børn er i fare.
Så er det jeg tænker på det hysteri Erasmus Montanus skabte i 1723 da han påstod at jorden var rund??
Ved vi overhovedet hvad vi taler om??? Erasmus Montanus havde ret, men det er jeg ikke sikker på Klimahysteriet i dag har.
Der er ingen tvivl om at de store mængder plastic affald menneskeheden producerer er for det første ikke nogen fryd for øjet når vi glædes over naturens vidunderlige ageren.
Plastic i de mængder er også til gene for dyrelivet og forsinker den hurtige (biologiske) carboncyklus. (den naturlige fotosyntese carboncyklus får forstoppelse som havskilpader og dyr også gør) - - Skal vi bare forbyde produktion af uforgængeligt emballage??